søndag den 31. januar 2010

ARTIST`S-BOOKS


OM ARTIST´S-BOOKS
Tekst af Renate Borgen, januar 2010.
Artist´s-books - er for mig - leg med maleri, tegning, form, farver, papir, pap, lim, hønseringe på små kvadrater der bliver sat i sammenhænge. 
Mine artist´s-books består af små kvadrater med forskellige skitser/farveprøver/malerier eller tegninger. Kvadraterne har huller hele vejen rundt som kan forbinde dem med hønseringe. Der er ingen regler for, hvad der er forside/bagside eller hvad der er op/ned. 
Mine artist´s-books kan skilles og sættes sammen på ny i een uendelighed af kombinations muligheder. 
Mange kvadrater sat sammen kan stables som objekter, hænges som mobiler, stilles som harmonikabøger - de kan gøres lange eller korte, brede eller smalle i een lang leg med rækkefølge og størrelser. 
For mig giver artist´s-books nye og andre muligheder at arbejde med- og udtrykke kunsten på - ved f.eks. at arbejde med objekt, tegning og maleri på samme tid.